parterapi

Skab dit optimale parforhold

Alt bliver slidt af dagligt brug.

Alt bliver slidt af dagligt brug – også parforholdet. Vi kan ikke bare forlade os på, at de varme og kærlige følelser vedbliver varme uden, at vi gør en aktiv indsats. Det vi nærer, vokser. Det lyder så simpelt, og det er det også – i teorien. I en travl hverdag med ønsker, krav og pligter, der hiver i os fra alle sider, er det her vores gode og kærlige intentioner, skal stå sin prøve.

Vi kommer så nemt til at føle os ensomme, alene eller forkerte når skænderier om praktiske gøremål, børneopdragelse og økonomi raser, og kritik og anklager flyver gennem luften. Det kan føles uoverskueligt og nærmest umuligt at nå hinanden, når vores samtaler ender i vrede, stilhed og sårede følelser.

Parforholdet er den vigtigste relation i familien!

Det, der foregår mellem mor og far er afgørende for hvordan familien trives. Derfor skal vi holde et skarpt øje med det, vi ønsker at opnå sammen og hver for sig. Når det ikke går som forventet, kan det være svært selv at overskue, hvad det er, der er på spil.

Det er her jeg kommer ind i billedet. Sammen får vi øje på muligheder, der giver større indsigt i jeres indbyrdes mønstre og hvordan I bryder dem. På denne måde kan I komme styrket videre.

.

{

Det kræver virkelig mod at opsøge en parterapeut, men payoff er så sindsygt stort, at der overhovedet ikke er tvivl om, at det er effektivt og investeringen værd!    Det eneste vi fortryder er, at vi ikke har gjort det før!

– Marie og Rasmus

Enkelt samtale

90 minutter

1.700 kr.

Klippekort

5 samtaler

8.000 kr.

Hvor og hvordan mødes vi

Vores samtaler foregår i min klinik i Valby. Adressen er Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Alternativt Online eller på telefon. Priser og betingelser for online og telefon er de samme som ved live-samtaler.

Betaling

Der afregnes kontant eller med MobilePay (Tel.nr: 23 36 44 47) umiddelbart efter den afholdte session. Det er ligeledes muligt med bankoverførsel på reg. 7681 kontonummer 6897144.

Afbud

I kan altid aflyse eller ændre tiden uden beregning. Dog senest 24 før den aftalte samtale.

Ved afbud/tidsændring senere end 24 timer før den aftalte session eller ved udeblivelse, faktureres det fulde beløb.

Par-Tjek

Måske ønsker I ikke decideret parterapi, men nærmere at tjekke temperaturen i jeres parforhold. Finde ny inspiration og holde fokus på jeres styrker og ressourcer, således at I også i fremtiden kan opretholde en høj tilfredshed og intimitet i jeres relation. I givet fald, vil et Par-Tjek måske være relevant for jer. I kan læse mere her

Alene i parterapi

Når du ønsker at arbejde på dit parforhold, kan du komme med din partner i hånden eller du kan komme alene. Det kan måske virke mærkeligt at gå i parterapi uden sin partner, men indimellem giver det faktisk ret god mening.

Måske har din partner ikke tid, lyst eller overskuddet til en omgang parterapi? Eller måske er der nogle ting, i relation til din partner, du ønsker at arbejde på alene – i hvert tilfælde i første omgang. Og parterapi – også uden sin partner – virker! For når den ene i relationen gør noget andet, ændrer hele dynamikken i parforholdet sig.

Akut samtale

Indimellem kan en konflikt eller situation virke helt uoverskuelig at stå i alene og behovet for akut hjælp kan føles som den eneste rigtige løsning. I sådanne tilfælde er det muligt at få en akut telefonisk rådgivning indenfor 24 timer.

Send mig en sms på 2336 4447, og så ringer jeg dig op hurtigst muligt. I denne samtale taler vi om den aktuelle situation og aftaler sammen hvordan du skal forholde dig indtil vi ses til en eventuelt planlagt session.

Prisen for en telefonisk akutsamtale er 1200 kr.

Gratis formøde

Hos mig får I ikke et standardprodukt. Samtaler og forløb matches og sammensættes altid ud fra jeres aktuelle behov og ønsker. Ovenstående afklarer vi sammen ved vores første session.

Er I nysgerrige eller har I spørgsmål, så book et gratis telefonisk formøde.
Herefter kan I frit træffe jeres beslutning.